søndag den 26. februar 2017

Skeletterne ud af skabet

Efter slid og slæb med at rive ned og slæbe materialer var tiden endelig kommet til opbygningen. Vi startede af naturlig årsager med at bygge skeletter til de kommende vægge. Det er altid rigtig spændende at se rummene tage form. At se skeletterne hjalp lidt på min utålmodighed med projektet, men jeg husker tydeligt, at jeg var langt foran mentalt med planerne om, hvordan rumme skulle se ud.




mandag den 20. februar 2017

Opbygningen gik i gang

Jeg har tidligere vist billeder fra nedrivningen af vores gamle lejlighed. Heldigvis kom vi også til en fase, hvor vi gik i gang med at bygge op igen. Først kom der en frygtelig masse materialer. Vi har efterhånden slæbt ufattelig mange gipsplader op på 4. og 5. sal, så vi havde valgt at bruge lidt penge på at få leveret med krav til altanen. Det var virkelig godt givet ud, og jeg kan varmt anbefale det til andre, hvis man har det mulighed. Hos STARK fik vi både et godt tilbud på materialer, og så kostede det os 1500 kroner at få det op med kran. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange timer og hvor ondt i ryggen det havde kostet på kontoen, hvis vi selv havde båret det op. 75 gipsplader og ca. 20 gulvspånplader pyha.



onsdag den 1. februar 2017

Forsøg med pileflet

For nogle år siden fældede vi et piletræ i haven. Det sjove ved den slags træer jeg jo, at hvis man ikke gør mere, så skyder de bare igen nedefra. Det gjorde dette også, og inden længe var der en hel busk af strittende pilegrene.

I weekenden var vi i haven for at rydde op, flytte brænde og generelt bare føle, at foråret ikke er så langt væk.

Her fik jeg øje på den glemte pil og fik lyst til at eksperimentere med pileflet. Jeg har aldrig prøvet det, men har længe været fascineret af alle de fine ting, som pile-kyndige hænder kan frembringe.

Men sædvanlig manglende forberedelse skar jeg pilegrenene af og gik på nettet for at finde en vejledning i fletning. Efter et par virkelig sørgelige forsøg fandt jeg en opskrift, som jeg bedre kunne forstå. Resultatet blev helt ok, synes jeg, og jeg glæder mig til at bruge mig nye kurv/bakke/bæredims når jeg høster krydderurter og blomster til sommer.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...