torsdag den 9. marts 2017

Værelserne tager form

Alle de der mange gipsplader som blev placeret i vores køkken skulle jo ikke bare ligge der. Så efter at vi havde sat en masse skelletter op, så kom der gips på.


Inden vi gik i gang med projektet, fandt vi en del gamle døre på loftet. Så i stedet for at købe nye døre, som bare aldrig rigtig passer ind i en ny bygning, så brugte vi dem. Karmene til dem købte vi hos Genbyg, hvor man kan få karme på metermål. Et lidt større projekt end forventet. Det viste sig også at være svært at finde de rigtige låseblade eller hvad det nu hedder, det som låsen lukker ind i i karmen. Dem fandt vi hos en låsesmed på Amagerbrogade.


Vi valgte at fjerne det meste af skunken i de nye værelser. Den gamle skunk gik helt ud til kanten af vinduet, og tog alt for meget gulvplads. På billedet her har vi endnu ikke lavet den nye, mindre skunk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...